I DAG:
Sådan skriver du en god anmeldelse

Sådan skriver du en god anmeldelse

En god anmeldelse gør det lettere for læserne at følge jeres tankegang og vurdere, om oplevelsen også kunne være noget for dem. Derfor har vi udarbejdet nogle gode råd til hvordan du skriver en fantastisk anmeldelse!

Længde
Det er et krav at alle anbefalinger skal være minimum 75 ord, men selvfølgelig gerne længere.

Underhold
Skriv en anmeldelse som du selv vil læse. En god ide er at komme godt fra start for at fange læseren. Prøv at tænk på hvad der fanger dig når du læser en anmeldelse.

Begræns referater
Man kan næsten sige, at jo mindre beskrivelse af handling jo bedre. Vi vil hellere læse om det var godt end hvad fortællingen gik ud på. På den måde kan man også undgå ”spoilers”!

Argumenter
Husk en klar argumentation. Hvorfor var oplevelsen fantastisk? Hvad var det der gjorde den unik? Kom med uddybende begrundelser som underbygger din oplevelse. Din anmeldelse skal give en ide om hvad vi kan forvente af oplevelsen.

Del op i emner
For at gøre en anmeldelse mere overskuelig kan man dele den op i mindre dele. Du behøves ikke have overskrifter for hver opdeling.
Du kan eks. have en indledning, et kort resume, selve anmeldelsen, en afslutning med en begrundelse af hvorfor den skal have eks. 4 kongekroner.

Vær ærlig
Du har altid ret i hvad din oplevelse var og det er den du skal skrive. Det er din mening af oplevelsen, som vi vil læse. De bedste anmeldelser er dem som er ærlige om der er blevet 1 eller 6 kongekroner.

Bliv inspireret
Hvis du har svært ved at komme i gang kan det være en hjælp at finde lignende anmeldelser og blive inspireret af dem. Der ligger masser af anmeldelser både på nettet, men også Kulturkongen.dk, som du kan hente inspiration fra.

Læs den en ekstra gang
Måske endda læs den højt for dig selv. På den måde undgår du dumme slåfejl.

Rigtig god fornøjelse!

Vi glæder os allesammen til at læse din anmeldelse - Og du er altid velkommen til at dele din anmeldelse på facebook. Det bliver vi rigtig glade for!