I DAG:
Anbefaling - Scene

Mennesket på livets store vippebræt.

HUMAN IN BALANCE anbefalet af Bente Harriet Bagger
29. maj 2019
Vurdering:
Samlet vurdering:
Don Gnu´s turnerende kompagni er i forbindelse med CPH stage på besøg i det altid spændende hyggelige og eksperimenterende Teater V i Valby med danseforestillingen : ”Human in balance.”

Vi bliver i ordets bogstaveligste forstand kastet op på livets store vippebræt sammen med de 5 agerende ækvilibrister.
Vi oplever en dragende blanding af det nordiske regnfulde og sydens varme, som leder tankerne hen på de nye kulturer, som vores samfund de sidste mange år er blevet en del af.
På scenen ser vi det i kostumerne og hører det i sangene og musikkens forskelligheder, hvor Balkanmusik veksler med nordisk november, mangel på lys og toner i mol.
Vi bliver hvirvlet ind i menneskets søgen mod hinanden, hvorledes vore bevægelser og handlinger og beslutninger får livets vippebræt til at tippe og dreje rundt i forskellige hastigheder, tangerende til det halsbrækkende.

Vi nikker genkendende til det, der her foregår, her krydret med finurlige pandelamper, lys i paraplyen og spændende detaljer og farver i kostumeringen.
Ved nærmere eftertanke bliver denne forestilling så meget mere end dansernes og sangerindens fænomenale præstationer.


Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
BIRDS AND BEASTS
Udgivelsesdato 12. jun
TORMENTA
Udgivelsesdato 29. maj
ISÆR TIL DE LEVENDE
Udgivelsesdato 8. maj
TAK FOR LORT
Spilleperiode 9. jun - 20. jun