I DAG:
Anbefaling - Scene

Hvad er det der er ved at gå tabt, i vores stræben efter lykken!

Gaudium anbefalet af Bente Harriet Bagger
18. april 2015
Vurdering:
Samlet vurdering:
I musicalen Gaudium, møder vi den unge mand Laetus som er ankommet til byen Gaudium. Han er fuld af gåpåmod med kufferten fyldt med mundharmonikaer, og hans kæreste er allerede installeret i Gaudium.
Byen er tilsyneladende en glædens by, men Laetus opdager hurtigt, at her stikker noget under.
Byen styres diktatorisk af borgmesterinden og hendes håndlangere. Uhyggen tager til, da vi erfarer at byens drikkevand er tilsat lykkepiller, så alle glemmer, og ikke tager stilling. Så galt er det, at Laetus´ kæreste har glemt ham.
Da Laetus spiller for hende på sin mundharmonika, kommer der dog et glimt af en erindring frem hos hende.
Alt kører på skinner i Gaudium, og alle er klædt i hvide uniformer. Heldigvis findes der alligevel en undergrundsbevægelse her midt i den robotagtige konformitet.
Laetus slutter sig til dem, og hvad der herefter sker skal ikke røbes i min anbefaling, som er varm.

Alt i denne musical er skabt af de studerende selv i et projekt som startede i 2013, for at forbedre miljøet på instituttet for Kunst- og Kulturvidenskab.
De studerende, har formået at skabe en oplevelse til publikum, som rækker langt ind, og ned i vores samtid, med humor, dybde og grum konsekvens.
Her er morale: Vi skal passe på.

Fremragende skuespil, flot sang, og sidst men ikke mindst, musikken, og de meget dygtige musikere, som betog os fra første sekund.
Stykket er fornemt instrueret af Martin Ousted Christiansen.
Tag til Amager og få rystet din iphone, og bliv bedre til at sige nej til næste tilbud om at tage en lykkepille.



Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
BIRDS AND BEASTS
Udgivelsesdato 12. jun
TORMENTA
Udgivelsesdato 29. maj
ISÆR TIL DE LEVENDE
Udgivelsesdato 8. maj
TAK FOR LORT
Spilleperiode 9. jun - 20. jun