"Hjertet Skælver" Aarhus Teater

Det var en mystisk velkomst i et utrolig stemningsfuldt og flot opsat 'venteværelse', inden vi blev ført ned i Aarhus Teaters mørklagte kælder. 'Venteværelsets' stemning var så gennemført, at den scengrafi der mødte os i kælderen nok desværre skuffede en anelse. I kælderen var det en meget beskeden og nøgtern scenografi der dannede rammen for karakterernes ansigtsløse kroppe, der side om side sad indhyllede i røg og mærke på scenen. Og sådan var det gennem hele stykket - ingen rekvisitter, ingen bevægelser og intet visuelt indtryk af karakterernes ansigtsmimik eller kropssprog - kun konturerne af deres kroppe på en bænk. Og så deres stemmer, der fortalte brudstykker af karakterernes dystre livshistorier.
Replikkerne var næsten det eneste til at bære historierne igennem stykket. De forskellige karakterer skiftede indimellem roller, overtog hinandens sætninger og akkompagnierede hinandens historier med diverse lydeffekter, i et forsøg på at lege med det verbale udtryk og dynamikken i stykket.
Men dynamikken i stykket var ikke helt gennemført, og selvom historierne skullle have rørt hjertet, blev det istedet bare en meget tung oplevelse. Historierne var klichéfyldte historier, der ikke overlod publikum til selv at tage stilling til hvorvidt historierne skulle få hjertet til at skælve.
Dog var det uden tvivl en oplevelse i sig selv at se en forestilling udspille sig i mørke. Det giver uden tvivl stof til eftertanke om ordets betydning i teater.