I DAG:
Anbefaling - Scene

Krzysztof Kieslowski og Krzysztof Piesiewicz´s Dekalog omsat til teater.

Dekalog anbefalet af Bente Harriet Bagger
18. september 2016
Vurdering:
Samlet vurdering:
Dekalog, af den polske afdøde Kieslowski og den polske advokat Piesiewicz´s filmmanuskrift er en guldgrube.
Lige nu omsat til en teaterforestilling på Betty Nansen Teater, af den hollandske instruktør
Jacob F. Schokking.
10 timers filmversion er her komprimeret til to timer, hvilket er noget af en pragtpræstation, hvis det oprindelige indholds dybde skal bevares og gives en anden dimension, som her er scenekunstens.

Vi får præsenteret 6 bud fra Dekalog: 1.2.3.5.6. og 9. bud.
Oplevelsen er storslået. Fantastisk skuespilpræstation af hele holdet.
Dialogen er udvidet til ofte også at indeholde, hvad den enkelte tænker.

Scenografi og kulisser samt musik, som er slavisk, er alt i alt originale, anderledes og inciterende.
Det gennemgående instrument er den melankolske mundharpe, som Søren Sætter-Lassen så smukt spiller på.
Her er en drejescene, der hurtigt ændrer scenen, UV lys på skærmene ændrer hele tiden baggrunden. Vi er oftest i en beboelsesejendom i Warszawa.
Det er tungt, det er gråt, men mennesker lever her og interagerer sammen på godt og på ondt.
Overraskelsesmomenter er der mange af. Pragtfuldt, når der pludselig springer en kridtstregskat miavende ned fra en mur.

Jeg giver 5 kongekroner, fordi det er vigtigt teater, vi oplever her, og alle sejl er sat til.
Grunden til, at den sjette krone ikke er der, er, fordi jeg som tilskuer bliver lettere forvirret.
Jeg vil gerne vide hvilket bud, hvornår. Det er både en fordel og det modsatte at have set filmversionen.

Vi oplever hvor slemme konsekvenser, der kan forekomme, fordi vi er mennesker,
der lever forlæns, og først oplever konsekvenserne af vores handlinger baglæns.
Det er alvorligt teater, men der er en smuk pointe i, at fortællingen om det grumme bærer os videre.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
BIRDS AND BEASTS
Udgivelsesdato 12. jun
TORMENTA
Udgivelsesdato 29. maj
ISÆR TIL DE LEVENDE
Udgivelsesdato 8. maj
TAK FOR LORT
Spilleperiode 9. jun - 20. jun