I DAG:
Anbefaling - Scene

Forvandling af skyld og skam.

Re-formation anbefalet af Bente Harriet Bagger
14. september 2017
Vurdering:
Samlet vurdering:
At gå i teatret bør forføre og sætte tanker i gang.
Det sker når Teatret Møllen & kunstnerkollegtivet Vontrapp opfører teaterstykket: ” Re-formation - En sten fra hjertet” i f.eks Domkirken i Roskilde.
I stykket medvirker to dygtige skuespillere, en organist, en inciterende og smukt syngende solosopran, og Domkirkens dygtige pigekor. Hele kirken bliver brugt som kulisse. Midtergangen op til alteret har først et langt lysegråt stykke klæde på, der går opover et fiktivt alter, senere viser det sig, at der er et spejl underneden og alteret er et spejl. Der spilles indimellem på orglet, og prædikestolen bliver også brugt.
Vi får alle ved indgangen en cementbold i hånden, og får at vide hvordan vi skal fordele os i kirken.
Lige mange personer til venstre og til højre og kun 4 på hver bænk. Vi opdager med det samme, at vi skal være aktive i teatret.
Først bevæges vi til at få øje på kirkerummet på ny, senere bliver bønnen anført som gnisten til det guddommelige, samtidigt med at vores hektiske nutid bliver hudflettet i ord og spejlet symboliserer vores selvspejling og narcissisme, hvilket understreges i mindre spejle som skuespillerne går rundt med, så vi rigtigt kan spejle os.
Teaterstykkets omdrejningspunkt er det moderne menneskes præstationsræs, på alle ledder og kanter, angsten for ikke at slå til, se forkert ud samt skyld og skam i alverdens afskygninger.
Cementbolden bliver brugt til kanalisere skyld og skam ned i. De uhåndterlige tanker bliver forsøgt materialiseret og får hver sin farve efter eget ønske.
Sopransangerinden kommer til os, som en solgudinde med skønsang og små sangterner.
Cementboldene blev taget fra os af sangternerne.
Skylden og skammen blev taget bort af sangen.
Herefter åbnedes Kongeporten i Domkirken, og kirken tømtes successivt, hvorefter vi gik ud til den smukke aftenhimmel.
Jeg kan varmt anbefale dette anderledes kirketeaterstykke, som er en del af 500 året for Reformationen af kirken i Danmark, hvor vi gik fra at have været katolikker til at få evangelisk-luthersk statsreligion.


Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
BIRDS AND BEASTS
Udgivelsesdato 12. jun
TORMENTA
Udgivelsesdato 29. maj
ISÆR TIL DE LEVENDE
Udgivelsesdato 8. maj
TAK FOR LORT
Spilleperiode 9. jun - 20. jun