I DAG:
Anbefaling - Scene

Kampen mellem det gode og det onde!

Sange for Freden anbefalet af Bente Harriet Bagger
21. november 2016
Vurdering:
Samlet vurdering:
Mit valg var at se dette teaterstykke uden at have læst om det på forhånd.
Jeg vidste, at det var Teater V´s 10 års jubilæumsstykke.
Til en start blev jeg forvirret, og havde svært ved at finde ud af, hvad denne fuglefabel set igennem moderne briller, egentlig vil fortælle mig.

Kongen som står for det gode, den hvide kongeørn er død, og hans søn Ørn bliver kåret som ny konge. Hvide ørn har en ven Ravn, som har det onde i sig, blander sig nu i handlingen.
Ørn forelsker sig i en hvid Due og nu begynder ondt og godt, at forvikle livet for fuglene i skoven.
Skoven er ramt af ”Den sorte syge”, som er en dødbringende sygdom.
Ørn er blid, han vil det retfærdige og ser ikke sin vens ondskab, før det næsten er for sent.
Sol og måne synger smukt for os, spurvene synger i kor, og sangene i det hele taget indgår fint i stykket, der har en spændende scenekonstruktion, der kan minde om en mellemting mellem redekasser og en klatrevæg.
Der optræder to meget morsomme ugler, som kommer med rammende bemærkninger, hvilket de må bøde voldsomt for, på et tidspunkt.

Teaterstykket giver mange tanker og associationer til mangfoldige problemstillinger i vores komplicerede verden. Hvordan gennemskuer vi i helheder og tager de rette beslutninger, og hvornår kommer vi ved fejltrin til at forråde vores hjerte og kærligheden.
Der bliver flere gange sagt, at vi skal følge vore hjerter, og at vi skal blande sort og hvidt.

Teaterleder Pelle Koppel har satset flot og stort, og har instrueret blændende.
Kostumer og scenografi er af bedste skuffe.
Den lovende unge dramaturg Alexandra Moltke Johansen ønskes al held fremover.
Det er altid en fornøjelse at tage til Valby og gå i Teater V.
Her sker der noget, her er stemning, og man har sat alle sejl til.
Alt i alt 5 kongekroner til: ”Sange for freden.”

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
BIRDS AND BEASTS
Udgivelsesdato 12. jun
TORMENTA
Udgivelsesdato 29. maj
ISÆR TIL DE LEVENDE
Udgivelsesdato 8. maj
TAK FOR LORT
Spilleperiode 9. jun - 20. jun