I DAG:
MUSIK

Lise Dres

30. januar 2016
KAN OPLEVES PÅ CD

Der er gået fem år, siden radiolytterne sidst hørte nyt fra den unge sanger/sangskriver Lise Dres der i mellemtiden er blevet mor til 2. Den 31-årige sangerinde tror på fordybelse og grundighed, og det kan man tydeligt høre på det nye album, ”De sidste skygger”: En personlig og gennemarbejdet plade, der kombinerer tyngde og lethed.

”De sidste skygger” handler om at give slip på alt det, der tynger. At rense sit sind, slippe fortiden og komme ind i nutiden. Det er en plade om ikke længere at ville leve i skyggesiden af sig selv, men byde lyset velkommen og komme ud på den anden side og se, hvad der gemmer sig i solen” udtaler Lise Dres.

Da Lise Dres’ første album, ”Et øjeblik”, udkom i 2011, gik singlen »Grænseland« direkte i rotation på P4. Berlingske Tidende skrev at pladen havde ”en indlevelse og nerve så klar, at man næsten fornemmer at kunne gribe ud efter den i 3D”, mens BT skrev at ”Lise hører til den slags, der først efterlader et diskret frø, men både melodi og tekst vokser stille og roligt i éns indre. Og når man så indser, hvor fornemmelsen kommer fra, må man igen gribe ud efter dette charmerende lille debutalbum og endnu engang lade sig forføre“.

For dem, der husker debutpladen, vil ”De sidste skygger” føles bekendt, og dog anderledes. Lise har med de sidste skygger fundet ind til kernen af sit kunstneriske udtryk og har i dette gennemarbejdet album begivet sig ud i et værk der fortjener stor opmærksomhed. Det er dansksproget, melodiøs rock, der kombinerer nøgen sårbarhed med en potent og melankolsk energi. Og med et stærkt tekstunivers, der bliver hængende hos lytteren længe efter.




Facts
Gennemsnit vurdering:
Udgivelsesdato:
29. januar 2016
Musik info
Lise Dres er en erfaren livemusiker og har igennem sin karriere spillet både i indland og udland. Hun har blandt andet været opvarmningsartist på Søren Huss’ første danmarksturne, og i 2013 turnerede hun sammen med Kira Skov på ”When We Were Gentle"-turnéen. Begge kunstnere har haft en mentorrolle for den unge sanger/sangskriver, og dog er hun helt sin egen. Derudover har hun blandt andet spillet koncerter i Østjyllands Statsfængsel for rockere og behandlingsdømte, og hun fungerer som ambassadør for organisationen Tuba, der tilbyder terapi og rådgivning til børn af alkoholmisbrugere.

Lige som debuten er albummet blevet til i samarbejde med kæresten Anders Bie Rosenstjerne og producer Dennis Ahlgren, der blandt andet har produceret for Tina Dickow.
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb