I DAG:
MUSIK

EIVØR koncert

22. februar 2019
KAN OPLEVES FLERE KONCERTSTEDER RUNDT I LANDET

Den færøske sangerinde EIVØR arbejder lige nu på et nyt studiealbum, der udkommer senere i 2019. Inden da tager hun på turné i Skandinavien til marts og udsender live-albummet ‘Live In Tórshavn’, hvorfra første single udsendes i dag.


Med sin fantastiske stemme, instrumentale virtuositet og personlige sangskrivning har EIVØR skabt sig en unik karriere med adskillige albums, succesfulde turneer og forskelligartede kreative samarbejder. Hun albumdebuterede som 16-årig og har siden da forfulgt sin særegne vision inden for både folk, jazz, electronica og indie. I de sidste par år har hun bevæget sig i en mere elektronisk og rocket retning, som det kan høres på hendes seneste album ‘Slør’ fra 2015. EIVØR har også komponeret til film, tv og spil, og senest har hun skrevet musik til og medvirket på soundtracket til alle tre sæsoner af Netflix-successen ‘The Last Kingdom’. Ligeledes medvirkede EIVØR også på en stor del af soundtracket til ‘Gods Of War’, som vandt prisen ‘Game Of The Year’ ved Game Awards 2018.

Efter udgivelsen af ‘Slør’ har EIVØR turneret intenst i ind- og udland, blandt andet i det forgangne efterår med en håndfuld danske og svenske udsolgte datoer, en rost optræden på Iceland Airwaves og en længere USA-turné med det norske folk-ensemble Wardruna. I øjeblikket arbejder EIVØR med sit band på en ny plade, der udkommer i løbet af 2019, men inden da tager hun på marts-tour i Skandinavien, hvor hun spiller seksten koncerter i Danmark, Sverige og Norge. Der meldes allerede nu få billetter i København, Oslo og Uppsala.

EIVØR er kendt for sin intense liveoptrædener, og dette er dokumenteret på live-albummet ‘Live In Tórshavn’, der blev optaget ved tre koncerter i Færøernes hovedstad i 2017. Albummet har indtil videre kun været udgivet i fysisk form, men nu udkommer det endelig digitalt 8. marts og ligeledes også på genoptrykt CD og vinyl 5. april via Wardruna-frontmand Einar Selviks selskab Norse Music. Live-albummets første single ‘Salt’ er ude i dag
Facts
Gennemsnit vurdering:
Udgivelsesdato:
6. marts 2019
Musik info
06.03 - Göteborg, Pustervik (SE)
07.03 - Stockholm, Kägelbanan (SE)
08.03 - Uppsala, Konsert & Kongress (SE) (få billetter)
09.03 - Kongsberg, EnergiMølla (NO)
10.03 - Oslo, John Dee (NO) (få billetter)
12.03 - Stavanger, Tou Scene (NO)
13.03 - Aalborg, Skråen
14.03 - Thisted, Thisted Musikteater
15.03 - Knebel, Fuglsøcenteret
16.03 - Horsens, Ny Teater
17.03 - Aarhus, Train
20.03 - Odense, Posten
21.03 - København, Bremen Teater (få billetter)
22.03 - Malmö, KB (SE)
23.03 - Herning, Fermaten
24.03 - Rødovre, Viften

 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb