I DAG:
UDSTILLING

From here to ear

12. november 2016
KAN OPLEVES I KØBENHAVN

Den franske samtidskunstner og komponist Céleste Boursier-Mougenot vil hen over vintermånederne udstille sin store installation from here to ear i en af Copenhagen Contemporarys (CC) rå haller. Boursier-Mougenot er kendt verden over for sine store akustiske installationer, der tager udgangspunkt i naturens kræfter og hverdagslivets rytmer – to aspekter, der også gør sig gældende i værket, der nu skal vises i CC.

En 600 m2 stor hal vil blive omdannet til en gigantisk voliere, hvor 88 levende zebrafinker kommer til at leve. Volieren er indrettet med sand, planter og reder, og ikke mindst 18 bas- og elguitarer, opsat horisontalt på stativer. Publikum inviteres til at gå gennem denne levende installation og opleve fuglene flyve rundt og sætte sig på instrumenternes strenge, som var det kabler mellem hustage eller grene i en skov. Finkernes sang og ikke mindst den tilfældige lyd, der opstår, når de sætter sig på de elektriske instrumenter fylder rummet. Hallen omdannes dermed til en slags koncertsal, hvor fuglene med deres aktivitet frembringer en eksperimenterende, ambient musik, der intensiveres eller forandres afhængigt af dynamikken mellem udstillingens gæster og finkerne. Det er som en permanent opvarmning til en rock- koncert, uden begyndelse eller ende, en ophævelse af tid.

From here to ear tilbyder en totaloplevelse, hvor alle sanser aktiveres og udfordres. Det er et af Boursier-Mougenots hovedværker, og det er blevet vist i flere versioner på kunstinstitutioner over hele verden – hver gang tilpasset stedet.
Facts
Gennemsnit vurdering:
Opleves fra:
25. nov 2016 - 5. mar 2016
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb