I DAG:
SCENE

16:29

20. januar 2019
Kan opleves i Odense på Teater Momentum

Mere end tusind mennesker ser med den 10. maj 2016 klokken 16:29, da 18årige Océane springer ud foran et tog og live-streamer sit selvmord.

Océane bor i en forstad til Paris i en etværelses lejlighed med tulipaner i vindueskarmene. Hun arbejder på et plejehjem 20 timer om ugen. Hun har over 3000 følgere på Instagram og mestrer kunsten at lægge skygger på sin næse, der får hende til at ligne Taylor Swift lidt. For i forstaden vil alle piger være Taylor Swift, og alle drenge vil lave en baby på Taylor Swift. Hun har haft en kæreste i 4 år. Han er mekaniker. Han er ikke kriminel. Hun drømmer om blondegardiner på børneværelserne. Men pludselig sker der noget imellem dem, som ændrer Océanes blik på fremtiden og den virkelighed hun lever i.

Monologen 16:29 handler om dødsdriften hos ungdomsgenerationen i den fattigste del af Frankrig. En generation fanget i friluftsfængsler, hvor de fleste overlever ved at høre romantisk popmusik og drømme om et traditionelt familieliv. Men oprøret ulmer hos en generation, der har fået nok og ønsker forandring.

2. akt af forestillingen er videoværket NEO-EUROPE af hiphopkollektivet Capital Fluxus. Tilsammen rummer gruppen hele fem nationaliteter og de rapper på fransk, engelsk og dansk. Med de mange nationaliteter repræsenterer gruppen en autentisk refleksion af det nye Europa. Deres værk rykker os fra forstæderne ind i hovedstæderne og handler om selvmord og identitetskrise hos Europas ungdom, men fra de unge mænds perspektiv. For er Océanes fortælling historien om en ung kvinde i en forstad til Paris, eller er det historien om en hel generation?
Facts
Gennemsnit vurdering:
Spilleperiode:
25. jan 2019 - 20. feb 2019
Scene info
Medvirkende: Amira Jasmina Jensen
Dramatik og instruktion: Anna Andrea Malzer
Lysdesign: Mads Eckert
Lyddesign: Nanna Schleimann
Kostumedesign: Maren Birkbøll Auzias

Varighed ca. 85 min

16:29 er produceret i samarbejde med Aalborg Teater.
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb
Waiting Places
Spilleperiode 10. feb - 9. mar
Majas løfte
Premiere 15. mar - 15. feb
DAMEKROP – ON TOUR
Spilleperiode 24. jan - 4. feb