I DAG:
SCENE

Hvem støver af?

6. september 2014
KAN OPLEVES PÅ FOLKETEATRET PÅ HVIDKILDEVEJ

Oscar og Felix er pokervenner, og da Felix smides på porten af sin kone, flytter han ind hos Oscar, der selv er fraskilt. Men Oscar er et rodehoved og lever i en svinesti, og Felix er hans diametrale modsætning: Pertentlig og umådelig kræsen!
To så forskellige mænd er en dårlig cocktail, for rengøringsvanvid, finere madlavning og nærmest neurotisk ordenssans går ikke i spænd med mandehørm, tomme pizzabakker og tvivlsom hygiejne. For ikke at tale om pokervennerne og de gifte-lystne single-søstre ovenpå.
Deres samliv tvinger dem til at tage både deres venskab og sig selv op til revision – nogle gange er det godt at blive støvet af for at forstå sig selv og de andre.
Neil Simons komedie balancerer mesterligt grinet og smerten; det er aldrig sjovt at blive skilt, men det er meget morsomt, når et så umage par pludselig skal bo under samme tag.

Filmen The Odd Couple med Jack Lemmon og Walter Matthau blev i sin tid en kæmpe succes. I Folketeatrets udgave kan man opleve Jesper Asholt og Jesper Lohmann i rollerne som Felix og Oscar – to mænd med to ting til fælles: De er fraskilte og i panikalderen!

Facts
Gennemsnit vurdering:
Spilleperiode:
27. sep 2014 - 30. sep 2014
Scene info
INSTRUKTION: Jacob Schjødt
SCENOGRAFI: Kirsten Brink
OVERSÆTTELSE/BEARBEJDELSE: Sebastian Dorset
MEDVIRKENDE: Jesper Lohmann, Jesper Asholt, Marie Knudsen Fogh, Marie Mondrup, Jacob Lohmann, Søren Hauch-Fausbøll, Morten Hauch-Fausbøll

 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb