I DAG:
SCENE

Biedermann og Brandstifterne

14. maj 2018
KAN OPLEVES I AARHUS

En brandfarlig komedie af Max Frisch

Biedermann er den pæne og retskafne humanist, som altid tror på det gode i mennesket. Han inviterer to fremmede til at bo i sit hus, og snart har han benzintromler, twist, lunter og onde intentioner på sit loft. Han ved, at gæsterne vil brænde hele hytten af, men slår det hen som en spøg. Biedermann tror jo på det gode.
Men hvad sker der, når de spørger, om han har tændstikker? ”Hvis de var rigtige brandstiftere, tror du så, de manglede tændstikker?” siger han til sin bekymrede hustru.

Den schweiziske dramatiker Max Frisch brød igennem i 1958 med stykket her. Det handler om den enkeltes medansvar og om at lukke øjnene for faren, og ”Biedermann og brandstifterne” er lige så brændende aktuel i dag som dengang.

Nicolaj Kopernikus spiller Biedermann i denne mørke og groteskt satire, hvor fordomme, godtroenhed og ulykke slippes løs i et nærmest reality-agtigt brandskær.

Løjerne instrueres af Christian Tafdrup, der stod bag sidste års stærkt roste og prisvindende film ”Forældre” og dette års debatskabende "En frygtelig kvinde". Scenografien er lagt i hænderne på Aarhus Teaters nye husscenograf, David Gehrt, som i denne sæson har stået bag alle forestilinger på Studio scenen og som sammen med Ida Grarup stod for den Reumert-vindende scenografi til Christian Lollikes ”Erasmus Montanus”.

Facts
Gennemsnit vurdering:
Spilleperiode:
18. maj 2018 - 15. jun 2018
Scene info
Medvirkende Nicolaj Kopernikus, Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Morten Suurballe, Kim Veisgaard, Holger Østergaard, Christian Hetland og Aarhus Teaters Kor
Skrevet af Max Frisch
Oversættelse Jørgen Engberg
Iscenesættelse Christian Tafdrup
Scenografi David Gehrt
Komposition af recitativer Sune 'Køter' Kølster
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Kim Engelbredt
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb
Waiting Places
Spilleperiode 10. feb - 9. mar
Majas løfte
Premiere 15. mar - 15. feb
DAMEKROP – ON TOUR
Spilleperiode 24. jan - 4. feb