I DAG:
SCENE

Faderen og Sønnen sandhedens øjeblik

15. maj 2015
KAN OPLEVES PÅ ASSISTENTSKIRKEGÅDEN I KBH.

Tre sønner mødes for at tage afsked med deres far. De har forskellige mødre, forskellig opvækst og forskellige opfattelser af, hvem han var som far og menneske. Hvem har ret og findes der et sandhedens øjeblik? ”Faderen og Sønnen” kombinerer audiowalk og forestilling i en nyskabende forestillling, der sætter fokus på identitet og sandhedssøgen. Forestillingen er blevet til med et hold af landets dygtigste og mest ambitiøse unge scenekunstnere, heriblandt dramatikerne Rosalinde Mynster og Thea Kulavig.

Søren Sætter Lassen lægger stemme til Faderen på en interaktiv audiowalk på Assistens Kirkegård.
Her kan du som publikum vælge hvilke af faderens historier du vil følge. Tre fortællere og sangerinder fører publikum sikkert gennem hele fortællingen, og bliver gennem ord og musik herrer over publikums oplevelse af tid og rum. Audiowalken ender ved Anna Kirke. I mødet mellem de tre sønner for at planlægge faderens begravelse støder deres oplevelser af ham sammen. Det efterlader dem i det limbo af kaos, der gennemleves i de minder, der træder frem i løbet af begravelsen. Forestillingen tematiserer hvad der sker, når øjeblikke fra vores liv og oplevelser af dem, der står os nær, opfattes anderledes af andre.

Instruktør og kunstnerisk leder af Teater DanneBro, Jeppe Grinderslev, fik ideen, da han begravede sin egen far for to år siden og netop selv er blevet far: ”Min far efterlod et brev til mig og det var fyldt med beskrivelser af situationer, vi havde oplevet sammen, men vi havde fuldstændig modsatte opfattelser af hvad der var sket. Det gjorde mig i tvivl om mit eget billede på verden, på min egen oplevelse af sandheden”.

Jeppe Grinderslev ved, at forestillingen kan virke stødende på nogle, men understreger at det ikke er hensigten at vanhellige hverken kirke eller kirkegård. ”Det er uhyre vigtigt at vi behandler kirkegård og kirke med den respekt og ærefrygt, som vi som mennesker kan genkende, når vi træder ind i disse rum. Vi vil understreje rummenes betydning ikke nedbryde den.” Gennem placeringen af forestillingen ønsker Teater DanneBro at inddrage publikum aktivt i forestillingen og dens fiktive rum, så de og den ramme de indgår i, bliver en aktiv del af den samlede fortælling.



Facts
Gennemsnit vurdering:
Spilleperiode:
22. maj 2015 - 1. jan 2015
Scene info
Instruktør: Jeppe Grinderslev
Speak: Søren Sætter-Lassen
Medvirkende: Hans Christian Schrøder, Jeppe Alsgaard Pachaï, Johannes Frieboe, Kimmie Sennov, Madelen Larsen og Nannan Chen.
Dramatiker (Faderens fortællinger): Rosalinde Mynster
Dramatiker (Sønnernes fortællinger): Thea Kulavig
Produceres af Teater DanneBro
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
The Wether Report
Spilleperiode 24. apr - 26. apr
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr