Sprudlende talentfuld musical

”Jeg tror, det kaldes kærlighed” er en skøn musical om en gensynsfest for en gymnasieklasse. Stykket handler således om den svære kærlighed og den svære ungdom med fester, forelskelser, fjollerier, forviklinger, intriger, dominans, mobning, svigt, drugging, øgenavne og kælenavne, identitet, opgør, seksualitet, jalousi, venskab og venindeskaber på godt og ondt, men også lidt om udvikling og modning.

Med glimrende støtte fra et orkester på fire personer (trommer, keyboard, guitar og bas) synger, danser og agerer 28 talentfulde unge mænd og kvinder sig gennem stykket med 22 sange fra Børnenes Melodi Gran Prix i nullerne. Skuespillerne er blevet castet til netop dette stykke, og det eneste krav var, at de skulle være fyldt 18 år, men de gør det forrygende godt og sprudler af energi og talent.

Så vel dansene som kostumerne passer godt til de unge og gymnasiemiljøet i nullerne.

Scenografien er enkel, men velfungerende. De unge danser og bevæger sig op og ned ad en bred trappe. Som baggrund for hele forestillingen vises en fantastisk flot scene- og videografik, som i høj grad understøtter scenografien, sangene og handlingen og højner den samlede oplevelse. Tak for det.

Jeg giver seks kongekroner for en flot og festlig musical, som sprudler af talent.