6. august 2026
Producent: Øst for paradis
Id: 2517
RÆVENES DANS følger det unge boksetalent Camille (spillet af stortalentet Samuel Kircher) på et sportscollege, hvor han bruger sine dage på at gå i skole, træne en masse boksning og hænge ud med sine venner; heriblandt sin bedste ven Matteo. Men en dag ændres alting, da Camille er ude for en næsten fatal ulykke. Han kommer sig egentlig hurtigt, men ulykken efterlader ham med en tilsyneladende uforklarlige smerte, som truer hans drømme om storhed og hans relation til det maskuline fællesskab på hans hold. For i bokseringen er der ikke plads til svaghed.
RÆVENES DANS sætter fokus på ung maskulinitet og præstationskultur, og kan være en rigtig god kickstarter for svære samtaler med især unge mænd/drenge. Hovedrollen spilles karismatisk og nuanceret af Samuel Kircher, og det er belgiske Valéry Carnoy, som står bag den medrivende og smukke film, der har vundet flere internationale filmpriser, bl.a. 2 priser ved Cannes Film Festival i 2025.