21. april 2026
Producent: April Records
Id: 2471
Der er gået fire år siden Gustaf Ljunggren udsendte sit første album sammen med den islandske bassist Skúli Svertisson. Dengang skrev Gaffas anmelder Ivan Rod: “Ljunggren og Sverrisson har virtuost og med en sanselig fornemmelse for musikken sammen formået at skabe et smukt og betagende univers.”
Nu er Gustaf Ljunggren klar med opfølgeren, hvor Skúli Sverrisson atter er med.
Along the Low Road udkommer den 1. maj 2026 på April Records.
Den herboende svenske komponist og multiinstrumentalist Gustaf Ljunggren inviterer lytteren ind i det stille, reflekterende univers på Along the Low Road. Efter succesen med Ljunggrens udgivelse Floreana fra 2022 byder dette nye album på en blid, drømmende musikalsk rejse, formet af to af den nordiske musikscenes mest fantasifulde og intuitive musikere. Gustaf Ljunggren har med Skúli Sverrisson lavet et ambitiøst album, der balancerer mellem det sarte, det enkle, det smukke og det dybdegående.
Ljunggren og Sverrisson er længe blevet hyldet for deres generøsitet, sensitivitet og mod som samarbejdspartnere. Deres fælles arbejde på Along the Low Road viderefører dette partnerskab og tilbyder musik, der lytter lige så meget, som den spiller. Med rødder i jazz, minimalisme, nordisk folkemusik og tidlig musik forener duoens lyd melodisk klarhed med en følelse af frihed og afdækker subtile følelsesmæssige dybder i hver komposition. Numrene henter inspiration fra natur, landskaber og personlige erfaringer.
Gustaf Ljunggren har produceret pladen, mens det er Daniel Ögren fra det svenske succesband Dina Ögon der har mixet pladen.
Islandske Skúli Sverrisson er udover den store aktivitet på den islandske musikscene, særligt i de senere år, også kendt for tiden hvor han boede i New York og spillede med Laurie Anderson, Jim Black Alasnoaxis, Wadada Leo Smith, Ryuichi Sakamoto og mange andre.
Svenske Gustaf Ljunggren har boet i Danmark gennem 30 år, hvor han i alle årene har været meget aktiv som musiker med bl.a. Caroline Henderson, Randi Laubek, Søren Sko, Outlandish, C.V. Jørgensen, Boo Hewerdine og ikke mindst Emil de Waal som han har spillet fast sammen med gennem alle årene og lavet adskillige duoplader sammen med, bl.a. April Records udgivelserne Stockholm København fra 2023 og Mikroklima fra 2025.
Den dansk-iranske forfatter Shëkufe Tadayoni Heiberg har skrevet pladens linernotes, der med udgangspunkt i naturen er en organisk beskrivelse af stemningen på albummet.
Facts
Gennemsnit vurdering:
Udgivelsesdato:
1. maj 2026
Musik info
Lille Skotland (3:23)
Stevelen (4:16)
Along the Low Road (3:21)
Letters Melting (3:43)
Summer Passing Letting Go (3:28)
Tillfrisknandet (1:36)
Nine Again (5:38)
Along the Low Road (Reprise) (1:15)
Quercian Motto (2:19)
Here and Not Here (2:21)
Gustaf Ljunggren - Baritone Ukulele, Mandola, Guitars, Charango, Pedal Steel Guitar, Langspil, Tenor Saxophone, Flute, Bass Clarinet, Piano, Organ, Celeste, Synthesizer
Skúli Sverrisson - Bass Guitar
Produced by Gustaf Ljunggren
Recorded at Sundlaugin, Mosfellsbær by Birgir Jón Birgisson, and at A Small World, Copenhagen by Gustaf Ljunggren
Mixed by Daniel Ögren
Mastered by Mark Freegard
Photography & Cover Design by Mike Højgaard / neue.pink
Liner Notes: Shëkufe Tadayoni Heiberg
All compositions by Gustaf Ljunggren
Published by April Publishing ApS