5. maj 2026
Producent: Teater V
Id: 2479
782 SJÆLE – VENTILER OG JESUS I HELVED
Oplev skuespiller Victor Marcussen i denne lille intime og meget nærværende forestilling. En fortælling om de mennesker, der oplevede udviklingen på nærmeste hold, da Als i 60’erne blev en smeltedigel for forandring.
I starten af 60´erne flytter en lille familie til øen Als i Sønderjylland. Den altdominerende far har fået arbejde på Danfoss, en fabrik i eksplosiv vækst. Familien består i øvrigt af en mor med hang til rengøring, hvidvin og ordsprog. En meget livlig dreng på 6 år, og en lille ny på vej. Familien bliver udfordret i mødet med den nye kultur, og mennesker, der opfører sig anderledes, end man er vant til og som taler et sprog, der er svært at forstå. Mange pinlige, smertelige og komiske situationer opstår i mødet med de lokale og de mange andre tilflyttere. Den lille dreng er nu blevet voksen og er klar til at dele sin historie.
En medrivende fortælling i ord og musik, poetisk, grotesk og tankevækkende.
Der er gratis kaffe (og te) og et stykke kage, fra kl. 15.30. Forestillingen spiller i caféen for max 50 mennesker.