I DAG:
SCENE

Ole Olsen

22. april 2026
Fra fattigrøv til filmkonge

Producent: Odsherred teater
Id: 2472
Danmarks og verdens første filmkonge bliver nu bragt til live i denne musikalske forestilling af Mei Oulund.

FRA FATTIGRØV TIL FILMKONGE
Ole Olsens liv slog mange kolbøtter – det begyndte i yderste armod og sluttede i ekstrem velstand, og vi kan love en hæsblæsende forestilling om et turbulent og farverigt liv, væk fra bunden af Danmark helt til toppen af verden. Om et menneske der aldrig stolede på andet end sin egen frækhed og hittepåsomhed og som var fast besluttet på at hæve sig over alle dem der engang havde set ned på ham.

På sin vej til toppen spændte hans metier over alt fra småkriminel lommeurssælger på Dyrehavsbakken, harmonikaspiller, matros, keglerejser, omrejsende karavaneejer, tivolidirektør og biografdirektør før den ordblinde Flakkebjergknægt grundlagde det, der hurtig blev et af verdens førende filmselskaber Nordisk Films Kompagni.

STEDT TIL HVILE I BRONZEALDERGRAVHØJ
Ole Olsen søgte og fik tilladelse til at indrette et gravkammer til sig selv og sin familie i en bronzealderhøj, der lå på hans grund ved Esterhøj i Høve. Graven er forseglet og må først åbnes i 2143.

GLOBAL GIGANT
Før der overhovedet var noget der hed Hollywood, var Nordisk Film en af verdens førende filmproducenter. Selskabet var pioner og en global gigant der ikke kun producerede store mængder film, men også var banebrydende for filmformatet og skabte international stjernestatus for danske filmfolk. Nordisk Film startede dansk films guldalder med stjerner som Asta Nielsen. I nyere tid er Nordisk Film næsten blevet synonymt med Olsen-Banden, men har også produceret ikoniske serier som Matador og Rejseholdet.
Nordisk Film ejes i dag af Egmont-koncernen og er den største producent og distributør af digital underholdning i Norden. Det er verdens ældste stadig eksisterende filmproduktionsselskab.
Facts
Gennemsnit vurdering:
Spilleperiode:
29. apr 2026 - 16. maj 2026
 
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Fortællinger fra Als
Spilleperiode 16. maj - 17. maj
Late Picasso
Opleves fra 9. maj - 6. sep
In the wake of blue
Udgivelsesdato 17. apr
Silkepapir
Udgivelsesdato 22. maj