Tre sider med persongalleri!

Morten Buschmann lægger i sin krimi »Skygger« ud med et persongalleri, der er så kolossalt, at man må beundre, at han selv kan holde styr på det. I bogens første femtedel gør han alt det, man skal gøre for at skræmme læsere væk.

Men de vedholdende bliver belønnet, for forfatteren har kendskab til sine miljøer - om det er efterretningstjenesterne i Danmark eller lokaliteterne i Mellemøsten. Og selv om trådene er godt filtret ind i hinanden, får Buschmann spændingskurven til at stige - blandt andet ved at skabe overbevisende figurer i det centrale persongalleri.

Skal man undgå at lægge romanen fra sig, kræver det - især i begyndelsen - at man gentagne gange slår op på side 329, 330 og 331, hvor alle romanens personer er listet op…. tre sider!

Jeg vil gætte på, det er en fordel, hvis man har læst de tidligere romaner af Morten Buschmann. Det antydes en smule kryptisk, at hans spændingsroman nummer fire kan være ment som en del af en serie med undertitlen »Indhenter IV« trykt på forsiden. Det noteres dog ingen andre steder i eller på bogen, at romanen skulle være en fortsættelse.

Efter at have læst sidste side af »Skygger« føler man sig dog ret overbevist om, at der kommer endnu et bind. Og man konstaterer, at Morten Buschmann starter trægt, men slutter langt bedre.

Kommer der endnu en roman, så er mit råd: Lug ud i alle de onkler og tanter og personager i øst og vest.