I DAG:
Anbefaling - Bøger

Tankevækkende og rørende

At slå æg i stykker anbefalet af Thilde Moskjær Kofod
24. november 2010
Vurdering:
Samlet vurdering:
"At slå æg i stykker" er et møde med den ældre kommunist Feliks, der, hårdt presset af Murens fald og kommunismens sammenbrud, må tage sit liv, sine idealer og sin fremtid op til overvejelse. Det bliver en vanskelig proces for Feliks, men spændende og interessant for læseren.

Bogen er velskrevet, og sproget flyder, dog uden at gøre for meget væsen af sig. Fokus er derimod på at skildre Feliks uden at udstille ham. Selvom man ikke nødvendigvis er enig med ham, kan man ikke lade være med at holde af ham.
Men det jeg ser som bogens største force, er skildringen af 1900-tallets politiske problematikker i Europa gennem menneskers øjne. Det er ikke en forelæsning i historie, men et levet liv under påvirkning af historiens gang.

Derfor bliver "At slå æg i stykker" ikke tung eller svært fordøjelig, men tankevækkende og rørende, trods den lidt lyserøde slutning.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
FÆNGSLENDE FORTÆLLINGER
Udgivelsesdato 20. jun
SPÆDGRY
Udgivelsesdato 9. apr
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr
Live in Turku
Udgivelsesdato 17. maj