I DAG:
Anbefaling - Bøger

Pulsens (seje) Koordinater

Pulsens koordinater anbefalet af Beda Ane Jørgensen
28. februar 2016
Vurdering:
Samlet vurdering:
Jeg er vild med poesi.

Jeg er vild med ord.

Jeg er vild med bekendelseslitteratur og kan tåle, samt rumme, mange smertefortællinger.

Når det så er sagt - er der alt, alt, alt for mange gentagelser - bogstaveligt talt mange af de samme ord (fx hjerte, puls, asfalt, skygge og flugt), men også budskabsmæssigt - smerte, klapjagt på identitet og kærlighed osv.

Man kan argumentere for, hvilket overordnet budskab, der er i denne digtsamling - og dermed give gentagelsen mening i form af en, to, tre, ti fede streger under et givent antal flashord, MEN....nej. Jeg oplever, at pladen er gået i hak - på et tåleligt ord, men dog i hak. 10 af de udvalgte digte havde sagt det samme og med en federe læseroplevelse.

FOR, når den negative kritik er sagt, så står der tilbage, at Nanna har nogle fine og meget poetiske ordsammensætninger, der rammer mig ind i mellem - ikke bragende og hele tiden, men ret skal være ret.

Én stjerne for de gange Nannas ordsammensætninger ramte mig i mit poesielskende hjerte.

Én stjerne for idéen om koordinater - og at lade fortællingen starte på Nannasgade, når nu forfatterens fornavn er Nanna - er et charmerende træk.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
As Time Passes
Udgivelsesdato 26. apr
Twain Walking
Udgivelsesdato 12. apr
Vi maler byen rød: The musical
Spilleperiode 4. apr - 27. apr
Sangen om Oda og Anton
Spilleperiode 7. feb - 8. feb