Pulsens (seje) Koordinater

Jeg er vild med poesi.

Jeg er vild med ord.

Jeg er vild med bekendelseslitteratur og kan tåle, samt rumme, mange smertefortællinger.

Når det så er sagt - er der alt, alt, alt for mange gentagelser - bogstaveligt talt mange af de samme ord (fx hjerte, puls, asfalt, skygge og flugt), men også budskabsmæssigt - smerte, klapjagt på identitet og kærlighed osv.

Man kan argumentere for, hvilket overordnet budskab, der er i denne digtsamling - og dermed give gentagelsen mening i form af en, to, tre, ti fede streger under et givent antal flashord, MEN....nej. Jeg oplever, at pladen er gået i hak - på et tåleligt ord, men dog i hak. 10 af de udvalgte digte havde sagt det samme og med en federe læseroplevelse.

FOR, når den negative kritik er sagt, så står der tilbage, at Nanna har nogle fine og meget poetiske ordsammensætninger, der rammer mig ind i mellem - ikke bragende og hele tiden, men ret skal være ret.

Én stjerne for de gange Nannas ordsammensætninger ramte mig i mit poesielskende hjerte.

Én stjerne for idéen om koordinater - og at lade fortællingen starte på Nannasgade, når nu forfatterens fornavn er Nanna - er et charmerende træk.