I DAG:
Anbefaling - Bøger

God stil men tynd historie...

Engelshjerte anbefalet af Joan Vuust
15. juli 2010
Vurdering:
Samlet vurdering:
Jeg har nydt at læse flere af Maria Hellebergs romaner igennem tiden og nyder i "Engelshjerte" som i de tidligere hendes gennemførte stil og tilbundsgående research om datiden. Der er ingen tvivl om, at Maria Helleberg er en af de forfattere herhjemme, der bedst beskriver fortiden på en måde, der taler til næsten alle sanser.

Bogen "Engelshjerte" handler om Dronning Anne Sophies (født Reventlow) liv fra hendes teenageår til hendes død med fokus på hendes ægteskab til Kong Frederik den Fjerde og senere forvisning til hendes barndomshjem Clausholm af hendes stedsøn Kong Christian den Sjette. Det er meget forståeligt, at Maria Helleberg har valgt dette tema, der må have været dragende pga. den umiddelbare dramatik, dog virker det som om, at selve historien i bogen er for tynd og derfor aldrig rigtig fanger sit publikum.

Jeg nyder at læse disse historiske romaner, finder det interessant at læse om Danmarks historie, men i denne bog er den historie, der skal binde det hele sammen efter min mening uinteressant. Anne Sophies forhold til præsten, der skal finde sin Agnete bliver efter min mening aldrig fulgt helt til dørs. Anne Sophies rejse til København er det, der binder historien sammen, men efterlader læseren med en følelse af, at turen var ligegyldig - der mangler ligesom et klimaks eller et resultat - dog viser rejsen sig at have den effekt, at Anne Sophie træder ud af sin årelange sorgtilstand, men hun når desværre kun at snuse til det nye mere sorgløse liv før hendes død.

Den sidste del af bogen springer lidt rundt og her mangler den røde tråd efter min mening lidt - det er punktnedslag - f.eks. mødet med halvsøsteren og historien om den gamle ven/kæreste, hvor det indikeres, at han kunne være en halvbror, efterlader mange spørgsmål. Hvorfor er dette med i bogen, når det ikke bruges i selve historien?

Alt i alt en bog, der pga. sin stil falder i min smag, der i udgangspunkt er interessant pga. sit emne, men som efter min mening burde have været flettet sammen på en bedre og mere spændende måde...
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr
Live in Turku
Udgivelsesdato 17. maj
SPÆDGRY
Udgivelsesdato 9. apr
Beech
Udgivelsesdato 15. jun