I DAG:
Anbefaling - Bøger

Hyggelig historiebog

Brobyggerne anbefalet af Doris Knudsen
20. november 2011
Vurdering:
Samlet vurdering:
Jeg synes Brobyggerne er en god, stille og rolig bog med historisk islæt. Generelt er jeg meget tilbageholdende med historiske bøger, da jeg synes, de oftest er ekstremt tørre at læse. Det har Jan Gulliou formået at pakke så godt - og hyggeligt - ind i denne bog, så jeg såmænd ikke bemærkede, at vi "snakker" om en autentisk periode/handling.
Den er velegnet som afslappende læsning - på trods af mere end 500 sider. Den glider bare ned!

Jeg synes dog, at bogen er en smule langtrukket.

Bogen handler om de tre brødre, Sverre, Oscar og Laurits, og deres færden fra undersvende til mænd.
Sverre bliver dog næsten skrevet ud af bogen, for det er yderst begrænset hvad vi hører om ham, efter han er rejst til England. (Måske han dukker op i fortsættelsen)?
Lauritz bliver kæreste med en ung pige, Ingeborg, der meget gerne vil have en uddannelse som læge. Får hun det - eller får hun overhovedet Lauritz? (det vil jeg ikke afsløre for kommende læseres skyld...)
Som læser kommer man i hvert fald til at tænke over kvindefrigørelsen/-kampen, og hvilken betydning den har helt frem til dags dato.
Oscar får en ingeniøruddannelse som bringer ham flere steder hen i verden.
Jeg håber både at Jan Guillou vil "haste lidt" med fortsættelsen, og at andre måske vil lave en film ud af "brobyggerne". Under alle omstændigheder vil jeg se frem til begge dele - og håber ikke det er forgæves.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
MANFREDS KRIG
Spilleperiode 25. apr - 27. apr
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 23. apr - 17. maj
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr