En flad fornemmelse

”Magtens pris”, skrevet af Pernille Vørs, er 2. bind i den erotiske Dominic triologi.
Jeg var ikke begejstret. Synes bogen er forfærdelig langtrukken, næsten 500 sider. Efter nogle få afsnit kunne man allerede fornemme, hvor handlingen bar hen.
Heltinden Catharina er sexuelt besat af helten Ian, en gudesmuk, rig, arrogant, dominerende, psykopatisk knudemand. Hun siger hele tiden Nej Nej Nej men mener Ja Ja Ja. Historien er helt sikkert inspireret af ”Fifty shades of Gray” som også handler om S/M og er en trilogi, men som efter min mening er meget bedre skrevet og derfor også blev en bestseller.

Det irriterede mig, at bogen er skrevet både i jeg-form og i 3. person og Catharinas ”indre kriger” hele tiden kommer til orde. Ordene shit og fuck florerer på næsten hver side.
Catharina skal forestille at være en intelligent karrierekvinde, men opfører sig som et pattebarn gennem hele bogen, hvilket er helt urealistisk.

Bogen er fyldt med de mest sentimentale klicheer, som flere gange fik mig til at hulke af grin, her er nogle af de værste:

”al den kulde, der havde bosat sig i min krop, forvandler sig pludselig til dødsensfarlig lava”

”Han ser på mig på en sådan måde, at mit sind græder af savn til ham”

”Mit indre rejser sig fra graven, som hun havde lagt sig i, da jeg forlod diskoteket”

”Du har så godt fat i min sorte sjæl, at jeg nogen gange føler, jeg kan smage mit behov til dig”

Jeg kan sagtens undvære 3. bind.