Atypisk krimi

Jeg havde en bla. oplevelse med bogen. Først tænkte jeg, det var rart med en hovedperson, der ikke var ude i et personligt deroute og i konflikt med det halve politikorps, som man så ofte ser i krimier. Her beskrives derimod et meget kompetent og nærmest harmonisk samarbejde. Selve personkavaleriet kommer man ikke videre tæt på, og man føler ikke man lærer dem at kende.
Handlingen skrider derudad og er totalt uden tvist og overraskelser. Dermed bliver det også pænt kedeligt.

Jeg har ikke læst de første tre bøger, men jeg tænker ikke, der er bygget en karakter på som der kan baseres en længere serie på. Måske et lille misbrug og nogle konflikter ikke er så tosset alligevel… ;-)