Smuk poetisk bog

At leve udkom i 1993 og blev året efter filmatiseret af Zhang Yimou. Filmen blev forbudt i Kina og Zhang fik forbud mod at lave film de næste to år. Uden for Kina blev filmen hyldet og vandt juryens store pris ved Cannes-Festivalen, dette blev samtidig et kæmpe reklame fremstød for bogen, der er endnu mere kontroversiel end filmen.
Bogen er beretningen om rigmands sønnen Fugui Xu, der før den store kulturrevolution spiller hele familiens formue op, så han ænder som en forarmet bonde, der nå leje sig ind på en lille bid jord og forsøge at leve af den ris han selv kan dyrke. Vi følger Fugui og hans familie gennem det 20. Århundrede og samtidig får løseren et indblik i den udvikling Kina har gennemgået fra feudal samfund, tvangsudskrivninger til hæren og op gennem kulturrevolution med dens folkekommuner og sluttelig med reformperioden efter formand Maos død.
Det er en utrolig fascinerende bog, om et menneske og den lidelses historie som er med til at forme ham til det han ender med at blive. Sproget er rigtigt dejligt, og med smukke poetiske metaforer. En bog jeg helt sikkert vil læse igen om et par år