Mon jeg vender tilbage?

Hold da op! Jeg er simpelthen i en vildrede om hvad jeg skal mene...
Pyramiden gav mig ganske enkelt an følelse af at være fyldt til renden. Kim Blæsbjerg formår at proppe så meget handling ind på så lidt plads at man engang imellem kan blive helt svedt. På samme tid er der nogle lange ophold i fortællingen, der fører mine tanker over på American Psyco's lange dræbende afhandlinger om eksempelvis Phil Colins og Genisis. Denne blanding gjorde bogen ret lang for mig.
Jeg er ikke overvældet af Blæsbjers skrivestil, og jeg synes især den bliver meget flad når bogen karaterer fører en reel dialog.
En klog mand sagde engang til mig, "God kunst er ikke nødvendigvis det du forstår, men det der bliver hos dig i tankerne år senere. Det er det du vender tilbage til." Vi snakkede godt nok om absurd teater, men jeg vil mene at teorien kan overføres.
Pyramiden slog på ingen måde benene væk under mig, men jeg kan forestille mig, at det bliver et af de værker, jeg vil huske længe og vil tage op i mine tanker i forskellige sammenhænge. Men man ved jo aldrig...