I DAG:
Anbefaling - Bøger

Flermediel litteratur når næsten op til overfladen

Født i går anbefalet af Tobias Rose
6. januar 2018
Vurdering:
Samlet vurdering:
Når værket hat pladestørrelse ville et smukt ydre indbyde til at have det stående fremme. Men sådan er det ikke, for missionen er at kradse i lakken, så det bliver grimt og ækelt. Genitialer blander sig med højkultur og følelser, hvor førstnævnte desværre forstyrrer billedet(/-erne!). Der er flere fede ordforløb, der dog skurrer, når vendinger lader til at være der for at holde rimflowet: For eksempel i iPatter, der “er et program: No more dreaming, nu er det streaming!”. Man undrer sig, er det ikke modsætninger? Andre steder svinger det anekdotisk bedre, og jeg hørte lydsiden, mens jeg læste med. Længere opbremsninger i ordstrømmen savnes, for hvis noget humoristisk skal indtages, eller noget dybt skal reflekteres over, har man hurtigt tabt tråden, fordi der bulres videre. Tempoet fungerer til gengæld fint på videoen til sidst.

Jeg forventede egentlig, at det ville være underlægningsmusik på oplæsningerne, idet der anvendes musikalske termer i titel og indholdsfortegnelse. Det tror jeg kunne være lækkert! Bogens fotografier er for det meste sjove med et par enkelte intetsigende iblandt.

Det er svært at fuldtræffe gennemført, når det skydes med spredehagl. Men det går, når skævheden er intakt, og med en kritisk gennemgang og darling killing kunne vi godt nå helt op at sprælle skælmsk i solen i stedet for at vrikke i vandkanten med røven bar.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
DET BEDSTE AF DET HELE
Udgivelsesdato 1. dec
NEXT TO NORMAL
Spilleperiode 5. dec - 25. jan
At the right time
Udgivelsesdato 27. nov
Tivoli Juleshow - Juleminder
Spilleperiode 3. dec - 4. dec