Pigen, der ville kede sig ihjel...

Det tog mig lidt tid at komme igang med bogen "Pigen, der ville kede sig ihjel". Primært fordi, illustrationerne slet ikke talte til mig. Jeg synes, nogle af dem var direkte ubehagelige ved første gennemsyn og mindede mig mere om illustrationer til Stieg Larssons Millenium trilogi end noget, der hører hjemme i en børnebog. Jeg var derfor noget skeptisk, da jeg endelig gik igang med bogen...

Historien i bogen er lidt uden mål og mening, men det er måske netop kedsomhedens natur og passer derfor godt med bogens idé. Og til min egen overraskelse husker jeg faktisk historien ganske godt her en rum tid efter, jeg læste bogen. Historien har nogle meget søde elementer i beskrivelsen af de to pigers søskendeforhold og samtidig viser den også, hvordan Nina er fanget et eller andet sted imellem barndom og ungdom.

Sproget i bogen er i starten interessant med de mange ordsprog, ordspil og vendinger, men på et eller andet tidspunkt tager det efter min mening overhånd og jeg fik en fornemmelse af, at bogen er skrevet udelukkende for at vise, hvor mange af disse, der kan puttes ind i en børnebog af denne type.

Jeg overvejede at give bogen to stjerner, men har alligevel givet tre. Det ville være mit indtryk af illustrationerne, der trak ned, men det, at bogen alligevel hænger fast i tankerne, taler til dens fordel.