Solid spænding
Vurdering:
Samlet vurdering:
’Tænk på et tal’ var også titlen på en kriminalroman af Anders Bodelsen fra 1968, og bogen blev siden filmatiseret. Ligesom Bodelsens ’Tænk på et tal’ er John Verdons krimi med samme titel solid spænding. Kriminalromanen har dog udviklet sig i de forløbne par og fyrre år, og Verdons krimi er af den slags, hvor en seriemorder med et tungt ødipuskompleks nøje iscenesætter sine spektakulære forbrydelser i en sådan grad, at man ikke kan lade være at spørge sig selv, om sådanne iscenesættelser nogensinde forekommer i virkeligheden.
Men bogen er spændende, om end ikke ligefrem åndeløst spændende, og man læser gerne lige et ekstra kapitel, inden man lægger den fra sig.