I DAG:
Anbefaling - Bøger

War horse - Lassie-light hestebog

WarHorse anbefalet af Carsten Hansen
26. januar 2012
Vurdering:
Samlet vurdering:

Som filmaktuel roman er War Horse af Michael Morpugo aktuellæsning, men skal man læse den? Som midaldrende herre er jeg næppe målgruppen, men som dansklærer og far til teenagepiger er jeg alligevel ikke helt på glatis.
Filmatiseringen af bogen har premiere i netop disse dage, men ved nærmere eftersyn viser det sig, at bogen er skrevet i 1984 - og det mærkes. Sproget er gammeldags og sødladent, referencen til Lassie er ikke helt hen i vejret. Det engelske countrysidemiljø og temaet om dyr, der skilles fra (ung) ejer, går grueligt meget igennem for til sidst … nåh nej, slutningen skal ikke røbes her,men jeg tænker konstant på hundebogen.
Forskellen er det noget besynderlige forfatterkneb, at lade hesten være, ikke bare hovedperson, men jegfortæller. Det virker ikke overbevisende.
Heldigvis kan den ikke tale …
Handlingen er gennemskuelig, men det særlige ved denne roman er, at skurkene ikke er hverken onde eller farlige, højst lidt ubegavede og dårlige til at tage sig af heste.
Jeg kan ikke se målgruppen for mig, til hestepigerne er der for meget uspændende krig, til drengene alt for meget hestekærlighed - for voksne er der ikke rigtig noget.
Jeg håber, at Spielberg formår at blæse denne parentes op til noget seværdigt på film - bogen duer altså ikke.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
FÆNGSLENDE FORTÆLLINGER
Udgivelsesdato 20. jun
SPÆDGRY
Udgivelsesdato 9. apr
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr
Live in Turku
Udgivelsesdato 17. maj