Uegnet for børn

Ana Novac er kun 14 år, da hun udsættes for en ubarmhjertig og umenneskelig tvangsforflyttelse fra den ene koncentrationslejr til den anden under 2. verdenskrig.
Hun formår i det skjulte at skrive en dagbog om sine oplevelser. Hvor Anne Frank skrev sin dagbog i et hemmeligt anneks i Amsterdam, skriver Ana Novac sin dagbog, mens hun befinder sig i diverse lejre.
I betragtning af, at Ana Novac blot er en ung pige, så forekommer dagbogen sprogligt meget voksen og reflekterende i sin udtryksform. Til tider lun og positiv. Forklaringen skal måske findes i Anas manglende identitet, en ubevidst overlevelsesmekanisme, hvor intellektet tilpasser sig de ydre påvirkninger. Påvirkninger - komplet uegnede for børn. Hvis man mister alt ”selv tårerne til at græde”, hvad er der så tilbage? Det svar kender Ana, gør vi andre?
Kompositionelt er ”min ungdoms smukke dage” visse steder opbygget som et teatermanuskript med regibemærkninger i parenteser. Der hersker en naturlig dialog mellem personerne og ikke mindst mellem Ana og hende selv. Det giver en fin dramatiserende effekt på det indædt modbydelige sceneri.
"Min ungdoms smukke dage" er bestemt en læseværdig bog, velskrevet og kontant i sin afregning. Eftertiden kan ikke betale den regning, men vi kan sørge for, at den aldrig vokser sig større.