Optimistisk billede af Afrika

William Kamkwamba, født og opvokset i en landsby i Malawi, er ved foretagsomhed, iværksættertrang og heldige omstændighed kommet i mediernes søgelys og har meget ung fået lejlighed til at fortælle sin historie til en journalist.
Bogen er en reportage, der ikke forsøger at fange de medvirkendes indre liv. De forekommende dialoger virker således ikke rigtig naturlige. Hvad sult gør ved mennesker, får vi ikke indblik i, og hvordan livet i en solbagt landsby i Malawi er, får vi heller ikke en oplevelse af, måske fordi det altsammen er selvfølgeligt og uinterresant for hovedpersonen.
Men mellem linierene får vi alligevel en varm og nøgtern beretning om en knægt, som med selvfølgelig gå-på-mod træder ind i den moderne verden. Hans forældre lever stort set, som man har gjort i generationer, men William skiller de nu opdukkede radioer og andet grej ad, læser bøger i skolebiblioteket og indhenter viden, som han med fantasi og skaberevne omsætter til virkelighed - en radio, der virker og som kronen på værket en vindmølle.
Bogen præges af en fortælletradition, der er fremmed for en dansk læser, og derfor ind i mellem føles unødvendig landtrukken.