Der mangler farver på paletten!

Det er svært at gennemskue, hvad Morten Kongstad vil med sin novellesamling. Der mangler farver på paletten, så handlingen bliver uinteressant og uden universel betydning og drukner til sidst i hvidvin og pæresnaps. Et ligegyldigt referat for de få!
Sproget er flere steder upræcist - "jeg satte mig op på madrassen som en fjeder " - hvem har et billede af, hvordan en fjeder sætter sig op på en madras? Og når "humlebierne summede dovent" og "lyset faldt stille ind", så er det et udtryk for, at sproget mangler originalitet og gennemslagskraft. Nogle steder virker sproget konstrueret og søgt og skaber ikke "en intimiderende begejstring". Der er lyspunkter i skriveriet, men manuskriptet burde nok have været gennemredigeret mindst et par gange endnu.