Mættet prosamosaik

Camilla og resten af selskabet.

Bogen er nr. 2 af en planlagt serie med Camilla som hovedperson.
Jeg har ikke læst "Camilla and the horse", der er den første i serien, men har læst "Camilla og resten af selskabet" uden særligt at mangle forudsætningerne herfra.
Bogen er opbygget som en samling indre monologer af Camilla og personerne, der har betydning for hende.
Der er ingen fremadskridende handling, men en kalejdoskopisk samling punktnedslag. Som hun skriver: "Ens hoved som ens egen værste fjende. Rasende monologer, scenerier, hvor alt går galt: Katastrofer, udfald mod indbildte fjender, for ikke at tale om djævelske anfald af tvivl, forsagelse af alt, hvad der er godt -"
Jeg oplever ikke noget forsøg på at beskrive de seks medvirkende ved forskelle i de indre monologers udtryk.
Bogen er gavmildt fyldt med kloge og farverige betragtninger. Og den er tæt skrevet, så den læses bedst i ro og mag.
Når jeg ikke giver flere stjerner, skyldes det sikkert , at jeg ikke er fortrolig med Christina Hesselholdts prosa.