En detaljeret Davidsen

Optakten til statskuppet og indførelsen af enevælden i Danmark i 1660-1661 er et overset kapitel i danmarkshistorien, skriver den debuterende romanforfatter Martin Davidsen i sine kommentarer helt til sidst i romanen »Kongens brev«.

Det har han givetvis ret i. For lægmand er så at sige al danmarkshistorie indtil det tyvende århundrede overset. For fagfolk er det afgørende møde i stænderforsamlingen og de efterfølgende forsøg på at skrive en forfatning i efteråret 1660 heller ikke det mest belyste kapitel i danmarkshistorien, men det skyldes til dels også et fragmentarisk kildemateriale.

Danmarks økonomi lå i ruiner efter den opslidende krig mod svenskerne, der kostede provinserne Skåne, Halland og Blekinge. Nu skulle adelen også spæde til, men det ville adelen ikke - og den indså de politiske realiteter alt for sent. Det endte med, at adelen blev kørt ud på et sidespor, og kongen snuppede hele magten.

En del af denne spændende og afgørende historiske periode har Martin Davidsen valgt at skrive denne digre debutroman om. Martin Davidsen er inde i stoffet og især detaljerne - og djævlen ligger gemt i detaljerne.

Bogen kunne med fordel være gjort endnu kortere. Martin Davidsen - der med sit efternavn har stolte traditioner at leve op til - fortaber sig regelmæssigt i miljø- og stemningsbeskrivelser, der alle sammen udmærker sig ved et flydende og mundret sprog renset for klicheer. De tjener naturligvis som motor for bogens historiske troværdighed, men ikke altid som motor for bogens handling. Af og til keder de detaljerede beskrivelser.

Kvaliteten af personskildringerne er svingende, men generelt på et niveau, så man bliver ved med at læse. Kvindeportrætterne er sjældent nuancerede.

Martin Davidsen har dog et sikkert greb om historien. Med en lidt strammere struktur i plottet og lidt kortere og måske mere præcise stemnings- og miljøbeskrivelser vil han med sit næste planlagte bind i serien kunne gribe flere end blot den lille skare af meget historisk interesserede læsere.