INTET, NOGET, MEGET...

Det første, der slog mig, da jeg fik bogen i hånden, var, hvor smuk den var. Omslaget med den lilla farve føles lækkert og står i kontrast til titlen, der midt på siden - midt i blommetræet - råber imod én - "INTET"!!
Tager man omslaget af, står man tilbage med en helt hvid bog - næsten - for med hvidt i hvidt er titlen skrevet ned over både for- og bagside. Smuk symbolik fra starten - under omslaget finder man intet - og dog...

Denne bog er efter min mening ikke "intet" - tværtimod! Hurtigt blev jeg fanget af selve historien - lidt afventende, da jeg ikke helt vidste, hvad jeg skulle forvente - jeg havde jo læst, at bogen var blevet forbudt flere steder.

Historien starter lidt banalt, men stilen er fængende. Janne Teller bruger ofte udtryk - altid inddelt i tre - der virker som en slags bøjning af ordene (og nogle gange er det), der gør udtrykkende og ordene endnu stærkere. Ligeledes indleder hun ofte de forskellige afsnit/kapitler med at præsentere en slags konklusion, hvilket pirrer nysgerrigheden og man higer straks efter at finde frem til, hvordan præcis den konklusion er fremkommet.

Historien, der via skildringen af en 7. klasse i byen Tæring, fortæller om, hvordan en tvivl hos én enkelt person kan sætte en lavine i gang, om hvordan en gruppe let kan udvikle ekstreme tendenser og ikke stille spørgsmåltegn ved disse, om hvordan - uanset hvordan livet behandler dig - der altid er noget, der betyder noget.
Det er på en gang grusom, trykkende og angstprovokerende læsning, men indeholdt er alligevel et håb...

Bogen er kategoriseret som en børnebog og er ikke svær at læse, men de store og svære emner, der berøres heri, vedkommer mennesker i alle aldre. Måske er det denne dobbelthed, der gør, at den er svær at anmelde - eller måske er det det uhyggelige i historien og hvad mennesker rent faktisk kan finde på at gøre, når vi bilder os ind, at det er vigtigt - vigtigere end almindelig moral, god opførsel og næstekærlighed.

Bogen er anbefalingsværdig på alle mulige måder - i al sin grusomhed - for håbet lever... Tak til Janne Teller for en bog, der kan sætte gang i diskussionen om INTET, NOGET, MEGET...