De hårde år

Udflytterne af Camilla Stockmarr bliver fortalt af sønnen i en
københavner-familie, hvor faderen med socialistiske holdninger i 70-erne
pakker familien sammen og flytter til en ødegård i Sverige.

Vi følger familiens hverdag i medgang og modgang, hvor
akedemiker-faderen opdager, at det ikke er alt, der går lige let for at
gennemføre den menneskelige frigørelse og selvudfoldelse.

Overordnet beskriver bogen de håndværksmæssige situationer, hvor sønnen
hjælper faderen med istandsættelse af stedets ruiner såvel sommer som
vinter, og datter og moder for det mester holder sig lidt i baggrunden.

Med tiden blegner håbet for at få drømmen til at blive til virkelighed,
og faderen slår sig på meditation, som sønnen har lidt svært ved at
sætte sig ind i.

Alle drømme brister, da faderen giver op og tager sit eget liv,
hvorefter resten af familien pakker sammen og flytter retur til
København. Denne omstilling har sønnen svært ved, og han falder aldrig
til i storbyen.

Bogen har ikke de helt store spændingsøjeblikke og opleves egentlig som
en biografi af sønnens barne- og ungdomsår langt ude i den svenske natur.