i den svenske tradition, igen, igen

Ninni Schulmanns bog: Pigen med sne i håret - myldrer med personer og parallelhandlinger. Der er de traditionelle medvirkende: Kvindelig betjent med mandligt følgeskab og kvindelig journalist med mandlig fotograf. Scenen er sat i en tilsyneladende idyllisk by, Hagfors nord for Stockholm.
Jeg synes, bogen sætter sig mellem to stole. Dels fortæller den rigtig mange familie - & parhistorier, dels historien om russiske gansteres trafficking af østeuropæiske unge piger, og den behandling de udsættes for, dels historien om opklaringen af mord på to unge kvinder.
Forfatteren indsætter lige pludselig også en slags brev til farmor i Litauen fra den ene unge pige, som forklarer læseren hendes og en medfølgede kusines historie om, hvordan de blev lokket med guld og grønne skove og hvad realiteterne blev.
Hvis man ønsker at blive klogere på trafficking, så læs hellere: Et glas mælk, tak af Herbjørg Wasmo
eller Sofi Oksanens Renselse

Vil man læse for (u)hyggens skyld, så ...