I DAG:
Anbefaling - Bøger

Velskrevet og meget nærværende bog

Kan jeg dø af det, mor? anbefalet af Doris Knudsen
14. november 2011
Vurdering:
Samlet vurdering:
Bogen handler om noget af det værste forældre kan opleve, - nemlig det at ens barn/børn bliver alvorlig syg/-e.
Bogen bærer tydeligt præg af at være skrevet af en journalist, dvs. meget velskrevet, så man kan udelukkende koncentrere sig om handlingen. De første mange sider sluges uden videre, for man kommer ind i pigens situation stort set fra første side. Og som læser ved man endnu ikke hvilken vej det går med pigen. Lidt længere fremme i bogen, synes jeg godt, forløbet kunne have været forkortet nogle sider, indtil familien så kommer til USA - så er alle "læse-antenner igen ude". Og
man lever sig igen HELT ind i bogen - og den lille piges situation. Man kan undre sig lidt over, hvorfra moderen og faderen har alle deres ekstra kræfter fra? Netop de ekstra kræfter de skulle bruge for hele tiden at "undersøge markedet" for de allerbedste kirurger i hele verden. Bogen er meget intenst skrevet, og man er med helt inde under huden. Selve afslutningen er dog pludseligt en hel anden stil... Kommer næsten til at virke helt politisk mht det danske sundhedsvæsen generelt. Siderne fra 308 til 347 kunne jeg godt undvære, - mens resten var meget følsom læsning. Tak fordi bogen blev skrevet.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
Hamburg Ballet John Neumeier
Spilleperiode 16. maj - 18. maj
SØREN ELSKER KATINKA
Spilleperiode 5. maj - 22. maj
Live in Turku
Udgivelsesdato 17. maj
Papmaché-reglen
Spilleperiode 8. maj - 8. jun