Midtlivskrise i 3d

Jeg kender ikke David Rousing men efter bogen her, så føler jeg alligevel det er tilfældet. Det er muligt vi ikke helt har levet parallelle liv, men det er tydeligt at vi deler referencerammer. Jeg forstår således hvad der hyldes, parodieres og hentydes til gennem det evige ordvandfald.

Bogen består af en serie skarpt afgrænset kapitler, en række billeder og så en adgangskode til lydstream. Det er min påstand at ordene ikke kan stå alene uanset om de er hørt eller læst. Det kan billederne til gengæld. Jeg havde gerne udeladt det obligatoriske "dick pic" - men som helhed fungerer hver eneste fotografi uden de tilhørende ord.

Du bør kun læse teksten mens lyden flyder. Dels er der komik, ordlege, rim og hentydninger der kun fungerer i det talte. Mens andre ting kun fungerer på skrift.

Som helhed synes det var en underholdende, tankevækkende og en yderst personlig udgivelse. Der gav et frit indkik i et liv hvor udsynet er hæmmet af krise, alder og selvoptagethed. Det hele er serveret i lige dele selvironi og selvforherligelse. Jeg synes det holder, men hvem bogen er målrettet mod aner jeg ikke.