Karriere-kanoner

En sympatisk film om et sympatisk band. Det billede får vi tegnet og det ser troværdigt ud. Samtidig får vi bandets sjove og gode rockmusik for fuld udblæsning.
Vi hører historien om de gode venner, som ´gik til band´ hver onsdag, men som blev spottet af Karriere-kanonen og blev berømte. Men de vil ikke helt være det. De fleste har stadig et ´rigtigt´ arbejde, som besværliggør indspilning af den ny plade, som vi følger i filmen.
Vi oplever et sandt team, alle yder deres bedste, der er ingen leder. Selv om de anerkender, at Johan er den mest kendte af dem. Men det ser ud som om han kan tåle det.
De er sympatiske. I rulleteksten kan vi se, at de alle er krediteret for næsten samtlige sange. Sådan deler venner.
Vi følger nogle vigtige episoder i bandets historie. Fra opdagelsen til et af højdepunkterne : Magtens Korridorer åbner Roskilde Festival på Orange scene 2006.
Jeg stod der og jeg husker det som en fantastisk god oplevelse. Men at se det backstage, at se nervøsiteten og glæden over at skulle indtage denne helt særlige scene, det rørte mig, så der løb et par tårer ned ad kinden.
De vedkender sig en vis lighed med Gasolin/Kim Larsen. Men jeg synes, de på mange måder er lige det modsatte. De er venner, de er et team, de er politiske ( eller er det kun Johan ), de har ikke ønsket at blive internationale stjerner.
Filmen er et must for fans. Materialet holder et rimeligt kvalitetsniveau, deres tekster er sjove, det er dejligt at genhøre musikken. Den time filmen varer, er man underholdt, men filmen kunne ikke være længere. Dertil er der for lidt drama.
Held og lykke til bandet fremover også hvis populariteten skulle falde og de igen bliver venner, der ´går til band´ hver onsdag