I DAG:
Anbefaling - Film

Ulrich Seidls elegante trilogi

Paradis håb anbefalet af Nana Sofia Hansen
4. august 2013
Vurdering:
Samlet vurdering:
Velkommen til en diæt-sommerlejr for overvægtige børn i Østrig. 16 nyudklækkede teenagere, som har til fælles at være i den fase i livet, hvor man hverken er barn eller voksen. 13-års alderen, hvor man famler rundt et sted midt imellem. Hovedperson Melanie og de andre børn har ikke selv fokus på deres vægt, for de er langt mere optagede af at finde sig selv. Følelser, seksualitet, venskab og relationer. Og netop disse emner løfter filmen i sin kvalitet.

Jeg er begejstret for Ulrich Seidls trilogi om tre kvindeskæbner. Tro, håb og kærlighed. Teresa, Melanie og Anna Maria. Mor, datter og moster. Alle tre film handler om identitet. At finde sig selv. At søge ud i livet i håb om, at lykken findes lige rundt om hjørnet.

De tre kvinder føler tydeligvis alle ulykkeligheden indeni, og det store spørgsmål er, om de efterhånden indser, at også lykken må findes indeni. At lykken kræver, at de vender blikket indad og begynder at forholde sig til sig selv. Både Teresa, Melanie og Anna Maria higer og søger at opbygge ydre relationer, men relationerne er dømt til at mislykkes. Fordi præmissen er falsk. Teresa over for en mandlig prostitueret i Kenya. Melanie over for skolens 40 år ældre læge. Anna Maria i sit forkvaklede forhold til Gud.

Trilogien er elegant, fordi de tre kvindeskæbner viser os livets store emner. De fjumrer og kikser, men Ulrich Seidl fortæller det i kærlige strejf af humor, og det giver os lyst til at se med. Komposition, billede og lyd giver filmene et greb, så man hele tiden er spændt på næste scene - og de ind imellem næsten lydløse scener med kun raslende nøgler eller tunge fodskridt gør filmene nærmest sanselige.
Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
MANFREDS KRIG
Spilleperiode 25. apr - 27. apr
EN SOMMERDAG I OKTOBER
Spilleperiode 14. sep - 11. okt
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 23. apr - 17. maj
Lost Threads
Udgivelsesdato 13. apr