”Større, ergo bedre”

På Nordpolen holder Julemanden til – men ikke helt som vi kender ham. Her er hele familien: Den gamle Julebedste, der stædigt og noget egoistisk holder fast i de gamle juletraditioner – Julemanden, som gerne vil bevare sit gode image, men ellers bare vil være i fred – den ældste søn og julemands-kandidat, som har form som en elitesoldat og bruger topmoderne teknologisk udstyr – og så er der Arthur, den yngste i familien. Han kludrer altid i det og er derfor forvist til postkontoret, hvorfra han med ægte juleglæde besvarer børnenes trofaste breve til Julemanden. Arthur er den eneste i familien, der stadig tror på julens magi, og derfor bliver det også ham, der påtager sig at bringe den ene gave ud, som blev glemt denne juleaften. For intet barn må glemmes!

Det kommer der en rigtig god historie ud af, med mange sjove episoder og bogstaveligt talt fuld fart på handlingen. Filmen om 'Arthur Christmas' (den danske titel er helt forkert på den) sætter fokus på den moderne verden og den plads julen i dag har fået. En kommerciel, lettere egoistisk og teknologisk begivenhed, hvor julegaver skal være ”større, ergo bedre!”, og hvor julemandens kanetur med gaver julenat er blevet reduceret til en strømlinet og kalkuleret affære.

Der er mange relevante pointer, men filmen tager ikke sig selv for højtideligt og bliver aldrig for sentimental eller kedelig.
Som voksen kan man godt savne lidt mere ro og tid til at fortælle historien – vi er langt fra en juleklassiker som ’Snemanden’! – og det er temmelig selvmodsigende med så hæsblæsende et tempo i forhold til budskabet. Men den har hjertet på rette sted og er virkelig sjov! Min datter på ni synes den skal have fem kongekroner, men jeg tager nu lige en af…