Hvad gør man, når en blodig borgerkrig, har hærget landet i næsten 5 år? Man får selvfølgelig hjælp udefra af bl.a. fra Organisationen Democra, der hyrer politibetjente fra USA for FN til det "fredsbevarende" arbejde. De kan hjælpe med den langsommelige proces; at skabe efterfølgende fred i det katastroferamte område.

Men at de velmenende mennesker i de fredsbevarende organisationer, der skal hjælpe et land på fode igen, har modbydelige hemmelige dagsordner, der systematisk udnytter den del af befolkningen, som indtil videre er delvist skånet. At FN og deres økonomiske interessenter vender det blinde øje til og kalder de unge kvinder for krigsludere, alt imens de retfærdiggører de udefrakommende amerikanske soldaters drifter og behov. Amoralske mænd i toppen af systemet, der opdeler mennesker i over og underklasser og udnytter unge piger fra hele Balkan området i en systematisk trafficking ring.

At optrevle de hemmeligheder kræver et menneske af særlig kaliber. En som passer sit arbejde, er skarp, grundig, følger reglerne, human og modig - oprevet over uretfærdigheder og ondskab, og som følger det hele til dørs. I dette tilfælde en kvinde, der har kræfterne til den hårde kamp op ad bakke. Hun opdager ved et tilfælde det diplomatiske dobbeltspil, der er umulig at komme til livs. Hendes eneste middel er at lække historien via pressen og derved få skabt fokus på den råddenskab, der eksisterer indenfor organisationen. Derfor titlen whistleblower.

Filmen er skabt af en kroatisk-canadisk instruktør, der faldt over historien, da hun afsluttede et studie ophold i New York. Den er troværdigt og stærkt castet med internationale kræfter fra ikke mindst østeuropæiske lande. I centrum står den karismatiske Rachel Weisz, som den overbevisende opofrende politikvinde.

Filmen er opbygget som en klassisk politisk thriller, men med meget realistiske og grågrumsede scener, der gør at man mange gange ønsker sig væk fra sit biografsæde. Scener der giver filmen en dokumentaristisk streg og som tilfører de klamme vesteuropæere en særlig modbydelig status. De voldelige scener udpensles ikke, men vi aner dem og billederne skabes i vores eget hoved