Detektiv i grænselandet

I Ajami kommer tilskueren på opgave og bliver taget med i et spændingsunivers, hvor tungen skal holdes lige i munden. Her skal opklares situationer og sammensættes episoder, for fortællingen springer i tid, sted og mennesker. Det er spændende at være en del af, og tilskueren har god mulighed for at sætte sig helt ud på kanten af sædet. Man bliver oplsugt og revet med og søger opklaringer, for det giver et sus, når man pludselig finder ud af, hvordan det hele hænger sammen.
Skuespillet er interessant, og flere gange lyder det som en ganske almindelig diskussion, når personerne snakker. Som om de har fået at vide; snak om det her emne, og så kører kameraet. Dette bidrager til fornemmelsen af, at det er en dokumentarfilm, vi ser, hvilket gør dramaet endnu mere uhyggeligt. Er der virkelig nogen, der lever i denne hverdag med alt, hvad der dertil hører af vold, smerte, ar på sjælen?
Se en anbefalelsesværdig film, der giver et blik ind i en anderledes og til tider skræmmende verden.