Smølferne er smølf!
Vurdering:
Samlet vurdering:
Hvem kan holde ud og sidde i biografen i 1½ time og høre på overstyrede små Smølfestemmer, der synger inerverende sange? Nok ikke mange, så derfor har man skånsomt valgt at bruge gode gedigne skuespilleres egne stemmer. Specielt de 6 hovedsmølfer har charmerende og markante stemmer. Hvilken lettelse!
Historien om Smølferne og deres blå måne, der på mærkværdig vis havner i New York, er herlig smølfet, ikke for tuttenuttet og generelt ikke uden evner. Den er underholdende og selvironisk. De små skriger af grin og bliver meget stille når Gargamel trykker den af med sin ondskabsfulde kat. At fusionere Smølfe verdenen med rigtige mennesker gør bestemt ikke spillefilmen dårligere, selv om skuespillerne er en smule stereotype. Men det er smølferne jo også… Så alt i alt en smølfet totalsmølf