Poleret tabu

Desværre havde jeg gjort den fejl at læse Doris Lessings novelle før jeg så filmen. Det er åbenbart en gylden regel: Se aldrig det litterære mesterværk, før du ser de fortolkede levende billeder! Jeg kedede mig så jeg nær var faldt i søvn midtvejs... Men så kunne jeg nyde de smukke billeder. Derfor 2 kongekroner for den lette underholdning og de smukke omgivelser :-)
Der var ellers lagt op til at vi skulle beskæftige sig med et emne, der siden menneskets oprindelse har været fy-fy. Vi rører ikke ved egne børn eller dem der næsten er vores egne. Men filmen bliver aldrig farlig, selv om den har lagt sit fokus på de grumme mødre og sex scenerne - som for øvrigt heller aldrig får ordentlig kød på. Det er poleret Disney for voksne bedsteborgere.
Det eneste der rykker en smule er slutningen, hvor vi stilles overfor tvivl om fremtiden og om spørgsmålet om tabu eller ej. I det sidste glimt ser vi firkløveret ligge i deres eget lille, blå paradis. Der ligger i stedet 2 små pigekroppe og deres smukke Adoniser. Så hvem er den voksne og hvem har i grunden forført hvem?