I DAG:
Anbefaling - Film

TED - Humor og kærlighed af højeste klasse!

Ted anbefalet af Rune Kløve Junge
18. oktober 2012
Vurdering:
Samlet vurdering:
Mangle vil nok sige, at TED er en rigtig drengerøvsfilm med dårlige jokes, umoden humor og masser af Family Guy-materiale (Seth Macfarlane er hovedforfatter, og lægger stemme til Ted), men jeg synes at filmen har meget mere end det at byde på. Filmen er omkring fyren John Bennet (Mark Wahlberg) og hans forhold til hhv. hans kæreste Lori (Mila Kuhnis) og hans umodne, drengerøvsagtige levende teddybjørn, Ted (Seth Macfarlane). John og Lori har været kærester i 4 år, og Lori er efterhånden træt af Ted og det han gør ved Jon når de er sammen, derfor stiller Lori det ultimatum at det enten er Ted eller hende der flytter ud af deres lejlighed. Det kaster selvfølgelig en masse problemer af sig, som John og Ted skal forsøge at løse sammen. Joel Mchale (Community), spiller perfekt som Loris chef, der altid lægger an på hende, og Ryan Reynolds og Patrick Warburton spiller en fantastisk rolle som to homoseksuelle mænd. En rolle, der kun er med for at tage pis på alle de romantiske komedier de to efterhånden har lavet.

Som sagt synes jeg ikke, at filmen er ren drengerøv. Ted er en manifestation af det alle kvinder hader mest ved deres mænd og kærester, nemlig deres tendens til at opføre sig barnligt og umodent. Det er denne barnlighed Lori forsøger at skille sig af med, men hun opdager også hurtigt at uden den barnlighed, forsvinder noget af Johns charme og det hun forelskede sig i 4 år tidligere. Derfor er det en perfekt film at tage ind og se med sin kone, kæreste, kvinde eller ven(inde). Filmen afspejler flot alle kampe der siden tidernes morgen har været mellem kvinden i en mands liv, og hans barnlige side. Selve opbygningen af filmen er god, dog med få overraskelser. Det er en klassisk hjem-ude-hjem-struktur med lidt ekstra fyld hist og her. Det der i virkeligheden trækker filmen op, er Seth Macfarlanes fantastiske drillerier og jokes, der bare giver filmen et helt andet niveau. Macfarlane er genial tekstforfatter og jeg håber virkelig at han får lov til at lave flere film af samme skuffe.

For nu kort at opsummere, så er filmen fyldt med pruttejokes, mandehørm og dårlig humor, men det er i virkeligheden også det der gør at vi sluger kærlighedsfortællingen om Joh og Lori råt. Både mænd og kvinder vil føle sig godt underholdt af denne film, og måske vil mændene endda følge med i det bagvedliggende kærlighedsdrama, netop fordi filmen er så godt skruet sammen. Se den med manden eller kvinden i dit liv – Du vil takke dig selv bagefter.

Vælg kategori:
Vælg region:
AKTUELT LIGE NU
PIXIE
Spilleperiode 11. sep - 4. okt
ANSIGTSYOGA FOR BEGYNDERE
Spilleperiode 11. sep - 30. sep
Vi maler byen rød: The Musical 2
Spilleperiode 7. aug - 8. aug
FÆNGSLENDE FORTÆLLINGER
Udgivelsesdato 20. jun